Formand Henrik Hansens  beretning 2012

Kære generalforsamling.

Lad os se på status:

• Der i 2012 nedlagt 65 lærerstillinger i vores kreds!
• Der er afskediget 40 lærere!
• 14 lærere er blevet forflyttet i Guldborgsund.
• Rødbyhavn afdelingen bliver lukket – flere lærere skal flyttes!
• Fejøafdelingen er til debat med henblik på lukning.
• I Lolland kommune er der hentet et rationale hjem på 13 millioner på skolevæsenet ved afskedigelser og en ændret visitationsprocedure.
• I Guldborgsund kommune gennemfører man en omlægning af den specialpædagogiske bistand ved at skolerne tage eleverne hjem og underviser dem i specielle tilbud eller de inkluderes i normalklasserne.
• I Guldborgsund Kommune lukkede 5 skoler i 2011, hvilket medførte afskedigelse af 8 lærere og børnehaveklasseledere, samt forflyttelse af ca. 40 lærere og næsten alle skoleledere.
• Som følge af strukturændringer kan der klasseoptimeres og klassekvotienten stiger.
• Privatskoleprocenten ligger i Lolland Kommune på ca. 25%.
• I Guldborgsund blev der, som følge af skolelukningerne oprettet en privatskole med 180 elever, hvilket har hævet procenten til ca. 15.
• Arbejdsmiljøet er under pres. Mange skoler har et højt antal af psykisk belastende hændelser og arbejdsskader.
• Sygefraværet hos lærerne er faktisk status quo, men er kendetegnet ved at sygefraværet er af længere varighed.
• Kredsens konsulenter betjener fast mellem 15 – 20 kolleger, som har behov for omfattende hjælp og vejledning i sygesager, under en eller anden form. Ca. halvdelen af disse kolleger har problemer, der er arbejdsrelaterede.
• Mængden af krav og opgaver til lærerne indenfor de eksisterende rammer er støt stigende, oftest i form af skriftlig dokumentation, men også emneområder, der skal tages op med eleverne. De seneste emner jeg har hørt om er ”selvskadende adfærd” og i går ”vold i unges kæresteforhold”.
• Elevtallet er støt faldende i begge kommuner.
• Aldersgennemsnittet blandt lærerne er højt. P.t. har vi ca. 130 aktive medlemmer over 60 år. Hvilket svarer til ca. 15%.
• Nedlæggelse af ca. 150 stillinger på tre år medfører faldende medlemstal i Lolland-Falsters lærerforening, og heraf afledte økonomiske trængsler.
• I Lolland kommune har vi været udsat for et stort pres på den tid, tillidsrepræsentanterne har til deres arbejde.
• Lærernes arbejdstid er til offentlig debat i hele landet: I Guldborgsund er der fokus på, at lærernes undervisningstid skal hæves. I Lolland Kommune er det dog lykkedes at indgå en A08 aftale, dog med en snæver faktor.
• I øjeblikket indgås der overenskomster på det private arbejdsmarked, der trykker reallønnen. Det må vi formodentlig også imødese ved de kommende ok forhandlinger i 2013.

Vel ikke den mest opløftende og glædelige status en formand for en lærerforening kunne ønske sig!

Men jeg vil nu se på konsekvenserne af denne status og efterfølgende redegøre for hvilke handlinger vi allerede har i gang og hvilke handlemuligheder jeg ser vi har fremover.

Faldende elevtal, skolelukninger og sammenlægninger, afskedigelser og forflyttelser medfører først og fremmest, at arbejdsgrundlaget, det økonomiske grundlag, ja for nogle kolleger er det selve livsgrundlaget der forsvinder. Kolleger, der har arbejdet på samme skoler i måske 10 til 20 år. Det er et hårdt slag at få, når man i alle disse år aldrig har fået en påtale på værdien af ens arbejde. Herudover finder der som oftest klasseoptimeringer sted, så klassekvotienterne stiger og arbejdsbyrden hermed øges for de lærere der fortsat er i arbejde. Store strukturforandringer hos ledere, lærere og elever er belastende og det tager lang tid, inden alle vender sig til nye kulturer og nye samarbejdspartnere, nye ledere og nye elever. Strukturændringer kan foruden denne uro også give utryghed, skabe mistillid til og tvivl om politikernes og forvaltningernes mål og evner.

Det er dårlig grobund for et skolevæsen.

Hertil kommer de stadig stigende krav der er til lærernes arbejde, både i kvantitet og i kvalitet!

Det er vist ikke nødvendigt at gå i dybden med disse krav – dem kender I alle.
Som afslutning på punktet beretning fremsætter vi to forslag til resolutioner. Den ene omhandler lærerfyringer.

Inklusionsdagsordenen medfører, at der kommer flere og flere elever ind i normalklasserne med behov for en eller anden form for ekstra opmærksomhed, differentieret undervisning eller støtte. Elever som er diagnosticerede, belastede socialt, eller har generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasser og andre specielle tilbud svinder langsomt ind og de faglige kompetencer lærerne fra disse skoler og klasser har, risikerer at forsvinde og/eller blive uanvendelige, når de ikke holdes ved lige i en daglig sparring. Mange kolleger er ovenikøbet i tvivl om, hvad denne inklusionsdagsorden går ud på!

Er det økonomien der styrer, eller er det elevernes bedste og rette undervisningstilbud, der styrer?

Langt de fleste lærere mener vist det første.

Men hvis det ikke er økonomien, der styrer, så er der snart nogle ansvarlige, der må lægge sig i selen, for at få forklaret dagsordenens rette sammenhæng. Det må være det næste skridt til en større bevidsthed om, hvad det er for en stor opgave, vi lærere er sat til at løfte.

I direkte forlængelse af inklusion kommer arbejdsmiljøet. Lærere kan blive syge af at gå på arbejde. Nogle lærere kan blive meget syge, ja nogle stopper som lærere på grund af den arbejdsbelastning, de har været udsat for. Det er der desværre alt for mange eksempler på. Både lokalt og på landsplan. Flere tusind lærere er i de sidste år blevet førtidspensioneret på grund af arbejdsrelaterede sygdomme. Det sker også i vores kreds. I Folketidende lørdag d. 25/2 nævner psykolog Johanne Andersen fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik en række faktorer, der kan være direkte eller medvirkende årsager til et psykisk belastende arbejdsmiljø: først og fremmest inklusion, psykisk og fysisk vold, krav om forandringer og omstruktureringer, manglende klare krav og udmeldinger fra politikere og ledere, manglende balance mellem krav og resurser og krav fra forældre.

Intet nyt - men stadigt voksende problemstillinger!

Hertil kommer problemer med det fysiske arbejdsmiljø: for små lokaler, manglende gruppefaciliteter, mangelfuldt it-udstyr, problemer med lys, lyd og luft og arbejds- og møde muligheder for lærerne.

Den anden resolution handler om vilkårene for at gennemføre undervisning, og hvilke vilkår vi mener, der skal være opfyldt for, at der er de optimale betingelser for at kunne undervise med de nuværende udfordringer og krav.

Antallet af elever, der går i privatskoler har været støt stigende i begge kommuner de sidste år. Der er en tendens til, at det er stagnerende i Lolland på ca. 25 %. Det er kendt at Idestrup Privatskole hævede procenten til ca. 15 i Guldborgsund. D.v.s. at ca. 20 % af eleverne i vores kreds går i private skoler.

Er vi så i en konkurrencesituation? Ja.

Er det godt, at vi er det? Nogle især borgerlige politikere mener sikkert ja, andre mener Nej.

Det gør jeg.

Folkeskolen skal aldrig befinde sig i en konkurrencesituation, hvor fokus fjernes fra kerneopgaven – at undervise eleverne bedst muligt i forhold til de opstillede krav og mål – i forhold til det at uddanne og undervise til livet! Jeg finder det af mange årsager dybt problematisk, at så mange elever går i private skoler. Skolen skal være den sociale smeltedigel, hvor alle møder alle ligegyldigt fra hvilket socialt lag man kommer, hvilken intellektuel ballast man har og hvilken etnisk og religiøs baggrund man har. Folkeskolen er det demokratiske samfunds kit. Vi anerkender ikke, at der er a og b mennesker eller a og b skoler i dette land.

Det er blandt andet også i dette lys, at vi går ind for den størst mulige og meningsfyldte inklusion.

Jeg kan frygte, at hvis forholdet mellem elevantallet i folkeskolen og privat skoler yderligere forrykkes, bliver der et ubalanceret forholdet mellem de elever der går i den ene eller den anden skoleform, og vi risikerer at få en yderligere klassedeling i Danmark – et større og større skel mellem rig og fattig, større og større skel mellem højt og lavt uddannede. Denne negative spiral vil være til stor fare for den nødvendige sammenhængskraft mellem befolkningsgrupperne.

På DLF Kongressen 2011 satte vi denne problemstilling på dagsordenen. Hvis udviklingen mod flere private skoler fortsætter, vil det være et opgør med den fælles folkeskole, og efter min opfattelse i sidste ende den demokratiske, solidariske tankegang, der er grundlaget for det danske velfærdssamfund.

Rekruttering, medlemstal og foreningens økonomi. Når medlemstallet falder skyldes det nedgang i antallet af ansatte lærere og ikke faldende organisationsprocent. Den ligger meget tæt på 98 %. Vi er nok den fagforening, der har én af de højeste organisationsprocenter. Og det skal vi fastholde og helst udbygge – det kan vi alle medvirke til!

Når medlemstallet falder, falder indtægterne også i Lolland-Falsters Lærerforening. Det vil med al tydelighed fremgå under punkterne regnskab og budget. Hermed kan mulighederne for at yde den bedst mulige medlemsservice også dale. Det tager vi meget alvorligt. Vi har derfor besluttet, at vi i dette forår tager de langsynede briller på, og kigger et godt stykke ud i fremtiden, lægger planer for hvordan vi kan klare os økonomisk i de kommende år – stadig med et rigtig højt og godt serviceniveau. Heldigvis har vi en god og solid formue, som skal være det sikre grundlag for en sådan langsigtet plan.

Som omtalt vil vore kommuner om nogle år også stå overfor et rekrutteringsproblem. Derfor har vi bakket op om en rekrutteringsdagsorden, der bl.a. har omfattet den skolebaserede læreruddannelse i Lolland Kommune. Jeg finder det dog problematisk netop nu at gå ind i en fortsat støtte til det projekt i lyset af de massive stillingsnedlæggelser og afskedigelser, vi har været udsat for. Det vil den nye kredsstyrelse snarest sætte på dagsordenen.

Nu har vi en A08 arbejdstidsaftale i begge kommuner. I februar måned indgik vi en aftale med Lolland Kommune. A08 er en professionsaftale. I den aftale kan læreren arbejde professionelt med undervisningsopgaven, alene og i samarbejde med kolleger, ledelse og andre. Aftalen passer til lærerarbejdets karakter og til den moderne lærers arbejdsform og arbejdsgang. Aftalen er fleksibel og mulighederne i aftalen er langt fra udnyttet, udviklet og udforsket.

Desværre sammenkædes aftalen af dele KL’s konsulenter med lærernes undervisningstid. KL’s politikere har i denne vinter i den grad formået, at sætte lærernes arbejde og indsats i folkeskolen i et dårligt lys. Formålet er åbenlyst, at frembringe et økonomisk rationale i kommunerne samt berede vejen til, at vi ved OK 13 starter i en defensiv position.

På trods af dette er vi nu i gang med en grundig indsats for, i samarbejde med undervisningssektoren, at få implementeret aftalen på Lollands Skoler. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem kreds og undervisningssektor, TR/AMR, skolelederne og lærerne.

Der afholdes et stort fællesmøde d. 13/4 for alle lærere og ledere, hvor formand Anders Bondo deltager sammen med en repræsentant for KL.
Som det vil være nogle her i generalforsamlingen bekendt, skal der foregå en del af- og tillæring, af alle involverede – ikke mindst lederne, som for nogens vedkommende måske oplever, at miste ”magt” og styring. Ordene tillid og dialog er foruden det professionelle råderum kernebegreber i aftalen.

Det er også vigtigt, at alle er opmærksomme på, at den aftale vi har indgået er resurse neutral, og alle nuværende resurser også skal anvendes i næste skoleår. Det er TR’s og vores opgave at påse, at det sker. Det arbejde er i gang.

A08 aftalen skal være til gavn for den enkelte lærers mulighed for at udføre arbejdet professionelt, at gøre det i tæt samarbejde med kolleger og ledere, forøge arbejdsglæden forbedre arbejdsmiljøet og i sidste ende kvalificere undervisningen. Det er intentionen.

I Guldborgsund fungerer A08 tilfredsstillende og bruges fleksibelt efter hensigten. Vi har haft meget få problemer med aftalen på kredsens bord.

Som bekendt er undervisningsprocenten under lup. Politikerne i byrådet ønsker at få undersøgt, om lærerne kan undervise mere. For god ordens skyld skal jeg nævne, at det at lærere underviser mere, ikke er ensbetydende med, at eleverne får mere undervisning. Når nogle lærere skal undervise mere, betyder det jo netop at man kan undvære nogle andre lærere. Anden virkning kræver en politisk beslutning.

Jeg har et håb om, at netop et kig på undervisningsprocenten i Guldborgsund vil komme eleverne til gode og altså ikke medføre besparelser. Det har jeg foreløbig udvalgsformandens ord for. Vi har også Janne Hansens ord for, at KL ikke skal undersøge lærernes undervisningstid i Guldborgsund. Den undersøgelse skal ske i samarbejde med os – den lokale kreds. Det er fremgået i en artikel i Folketidende d.21/2 og fra en udtalelse til DLF’s hjemmeside den 27/2, som jeg kort citerer fra:

Kommunen har som udgangspunkt ikke nogen interesse i at tilmelde sig KL´s partnerskab. Tidspunktet er simpelthen ikke det rette, vurderer Janne Hansen (V), formand for børne– og undervisningsudvalget.

De seneste to år har kommunen gennemført to store besparelsesrunder i det lokale skolevæsen. Først blev der nedlagt fem skoler. Og i år har kommunen afskediget flere end 30 lærere.

”Det vil sige, at på to år har lærerne haft to massive usikkerhedsrunder. Så jeg synes simpelthen, at det ville være meget uheldigt, hvis vi går hen og lægger skolevæsenet ned en gang til med stor usikkerhed omkring en fuldstændig gennemgribende analyse på en ikke en hel konstruktiv måde. Det er sådan jeg hørt det fra nogle af de kommuner, der har været med i KL´s partnerskab. Derfor har vi brug for ro på skoleområdet. Vi har lagt op til, at vi laver en analyse lokalt. Men hele tiden i samarbejde med den lokale kreds,” siger Janne Hansen.

Denne udtalelse er vi meget glade for, med tanke på, hvad KL med deres indblanding har forårsaget af skade for skolerne og kollegerne i Vordingborg, Ballerup og Randers i form af arbejde på mødeplan. Vi går ind i dette partnerskab med kommunen, og ser på hvilke muligheder der er. Vi lægger ikke skjul på, at vi nødvendigvis ikke har samme dagsorden, som kommunen har, og vi vil arbejde med flere og andre parametre end at stirre os blinde på undervisningsprocent tallet.

Det får vi brug for jeres hjælp til!

Udvalget har dog inviteret én af KL’s konsulenter på besøg på mandag. Jeg er også inviteret til at overvære KL’s fremlæggelse. Det er jeg glad for. Det er et udtryk for et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem kreds og kommune.

Ovenstående er et eksempel på, hvordan vi arbejder som en moderne fagforening.
Vores kamp gælder lærernes løn og arbejdsvilkår.

Det gælder i stort og småt – i alle hjørner og kroge og i alle afskygninger.

Vores våben er primært ordet!

Vores grundlag er medlemmerne.

Vores kamp er nemlig ikke kredsens kamp eller TR’s kamp. Det er den kamp, der starter på lærerværelset i en snak mellem to kolleger, fortsætter i faglig klub, på TR mødet, videre i kredsen og ender måske i Hovedstyrelsen eller på kongressen.
(Den før omtalte privatskole dagsorden vi stillede på kongressen er et eksempel på en problemstillings vej til hovedstyrelsens politiske bevågenhed).

Kampen er funderet på kredsens tætte samarbejde med TR, formandskabets besøg på faglig klub møder – vi har deltaget på 32 faglig klub møder i de sidste to år. Hvert møde giver anledning til ny inspiration, nye tanker, nye problemstillinger, som giver anledning til nye handlinger og indsatser.

Den meget tætte kontakt fra medlem til de tillidsvalgte er grundlaget for vores fagforening, den kamp vi fører, og de resultater vi vil opnå. Det er også gennem den tætte kontakt, at vi kan bistå de kolleger, der har brug for hjælp til at få løst større eller mindre problemer.

Her betyder det meget for os i kredsstyrelsen, at vi har to meget kompetente konsulenter, som yder et stort bidrag til de enkelte medlemmer, der af mange grunde henvender sig. Det er lige fra råd og vejledning om pension og fratrædelser til tungere sager, der handler om afsked og sygdom. Jeg ved, at Carstens og Karinas arbejde er meget højt værdsat blandt de medlemmer, der har haft brug for dem.

Konsulenterne er også højt værdsat hos kredsstyrelsesmedlemmerne. Vi bruger især vore konsulenter, i forbindelse med forhandlinger om løn og arbejdstid og andre sager, som kræver en god indsigt i love og paragraffer. Men vi har et godt og tæt dagligt samarbejde på utallige områder.

Kredsens medlemsservice starter som oftest hos sekretæren, som jeg vil benytte lejligheden til at præsentere for først gang på generalforsamlingen. Sekretæren hedder Heidi, og hun har styr på alt – lige fra regnskab til kaffebrygning, men vigtigst af alt modtager Heidi alle henvendelser fra medlemmer til kredsen og formidler kontakten videre. Når du kommer i kontakt med hende, føler du dig altid velkommen.

Det er vigtigt for os alle at vide, at ansatte – er ansatte, så derfor diskuterer vi også deres løn- og ansættelsesforhold, deres arbejdsmiljø og deres personalegoder, ved f.eks. at udarbejde APV, have medarbejdersamtaler, afholde enkelte arrangementer og dagligt være opmærksomme på et godt socialt samvær og sparring.

Vi har også, sammen med de ansatte udarbejdet et mål for kredsens medlemsservice, som I kan se på hjemmesiden under afsnittet Vision.

Vores Vision:
Lolland-Falsters Lærerforening arbejder for det gode lærerliv og den gode folkeskole. Det sker gennem dialog, samarbejde og kommunikation med medlemmer, arbejdsgivere og andre interessenter. Arbejdet er forankret i værdierne: anerkendelse, ansvar, åbenhed og tillid.

Det et forsøg på kort og præcist at udtrykke hvad arbejdet for KS går ud på.
For det er i kredsstyrelsen, at de fagpolitiske visioner, strategier og handleplaner diskuteres og besluttes. Derfor er det vigtigt, at der i kredsstyrelsen er en tæt kontakt til medlemmerne via faglig klub møder, tæt samarbejde med TR og AMR, samt at næsten alle KS medlemmer også har en funktion på skolerne som TR.

Denne lokale og meget tætte kontakt, der er mellem medlem og fagforening, er en meget væsentlig del af grundlaget i vores faglige kamp. Kredsens øvrige kommunikation til og fra medlemmer anser vi for meget vigtig. Vi forsøger at være fleksible og aktuelle med information, ved brug af Kreds Nyt, som udkommer digitalt og jævnligt. Herudover er vores hjemmeside et vigtigt medie, som vi vil forsøge at aktualisere og udbygge endnu mere.

Kredsens kontakt går også ud til andre kredse, når vi har jævnlige møder i det såkaldte forpligtende kredssamarbejde, som består af kredsene på Syd- og Midtsjælland. Vi har også tæt kontakt til DLF centralt, idet udvalgsformændene for vore faste udvalg jævnligt mødes med HS medlemmer, og kredsenes formænd ofte mødes i formandsmøder med hele HS.

Vi har jo også, med et flot valg til Thomas Andreassen fra Næstved, fået vores lokale kandidat ind i HS. Tak for opbakningen til ham, og indirekte synes jeg til os.
Denne lille opremsning for at fortælle at vi ikke arbejder i en lille lukket boble, men har en stor berøringsflade i hele organisationen, og at det er en nødvendighed for at opnå de bedste resultater.

Vi har også et godt samarbejde med skolelederforeningerne, hvis bestyrelser vi mødes med at par gange om året, og som vi årligt arrangerer et møde med for deres medlemmer og TR/AMR. I år handlede mødet bl.a. om ”Ledelse af selvledende medarbejdere”.

Det er sådan nogle som jer!

Vi arbejder også på, at fastholde og udbygge samarbejdet med andre faglige organisationer. Det foregår lidt forskelligt i de to kommuner, men BUPL er vores nærmeste samarbejdspartner, som vi jævnligt har møder med.
 
På denne plads vil jeg også nævne, at når jeg har sagt ordet lærer, ja så dækker det over en mangfoldighed af lærer funktioner.

Vi har en stor gruppe børnehaveklasseledere, hvis interesser vi også varetager. Vi bestræber os på, at give børnehaveklasselederne de samme arbejdsbetingelser som de lærere de dagligt samarbejder med. Derfor er vi også tilfredse med, at vi har til forhandlet dem, nøjagtig de samme vilkår i de to A08 aftaler, som lærerne har. Jeg vil også nævne, at vi har medlemmer på de to PPR/PPC’er, Taleinstituttet, i begge kommuners forvaltninger, i UU, på STU og Marie Grubbe skolen, på Kofoedsminde og på SOSU skolen, samt på private skole- og opholdssteder. Vi bestræber os på, at disse medlemmer får og skal have den samme medlemsservice, som lærerne i folkeskolen. Deres tillidsfolk deltager på lige fod i alle møder vi afholder. Vi er bevidste om, at de ikke er mange i antal, og at det kræver en speciel opmærksomhed.

Jeg vil slutte medlemsoversigten med at nævne de ca. 425 medlemmer vi har i Fraktion 4 – pensionisterne, som har deres egen styrelse og økonomi og som vi har et rigtig godt samarbejde med. Et fantastisk flot antal medlemmer med et højt aktivitetsniveau som er omtalt i det udsendte materiale.

For et stykke tid siden nævnte jeg KL’s angreb på undervisningstiden og A08 aftalerne og hvordan situationen er her i kredsen på det område.
Det er et meget konkret eksempel på, hvordan vi som kreds arbejder.

Ordet er vores bedste våben.

Og med alvor, tillidsskabende deltagelse og dialog, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed om vore krav og vore mål bruger vi ordet i den faglige kamp, i de strategier vi vælger og de handleplaner vi forfølger.

Jeg startede beretningen med status på en lang række områder. Hvilke konkrete handlemuligheder ser jeg så på den række af problemfelter jeg nævnte?

Vi er forhåbentlig nået tæt på den situation, hvor det ikke bliver nødvendigt at afskedige flere lærere, men at en nedgang i antallet af elever og dermed lærere kan klares ved naturlig afgang.

Vi forsøger hele tiden at fastholde og skabe så mange meningsfulde lærerstillinger som muligt i skolen. Meningsfuldt for undervisningen.

Og det er nødvendigt med flere lærere. Eleverne har for få undervisningslektioner (det er ikke en kvalitet i sig selv, at den enkelte lærer skal undervise mere, men det er en kvalitet at eleverne får mere kompetent undervisning).

Hvis inklusionen skal lykkes, skal der bruges flere lærere. Uddannede lærere skal undervise, det skal pædagoger og andre faggrupper ikke.

Det er helt uforståeligt, at der ikke gøres mere for, at det er uddannede lærere, der varetager vikardækningen på skolerne.

Også i et beskæftigelsesmæssigt lys, er det vigtigt at fastholde og udbygge den etablerede tolærerordning der arbejdes med i GBS.

Tolærerordninger og en udstrakt brug af vejledere i skolen anser jeg for en nødvendighed hvis hele inklusionsprojektet skal lykkes. Men det er langtfra gjort med det. Kredsstyrelsen har, som mange af jer ved, et indsatsområde i gang vedr. inklusion. Indsatsområdet er vigtigt for hele tiden at fastholde opmærksomheden på området. Helt konkret ser vi i øjeblikket på hvilke vilkår, der er for inklusion. I de kommende pligtige drøftelser skal I se på, om I på skolerne har eller kan skabe rimelige vilkår for inklusion. Ellers skal vi kræve, at disse vilkår bliver etableret. Vi vil sammen med TR’erne finde værktøjer frem, der kan sætte fokus på de vilkår, der bør være til stede.

Inklusion kræver bevidsthed om opgaven hos lærerne, men også hos de ansvarlige ledere og politikere. Den bevidsthed skal øges gennem efteruddannelse, møder og evt. konferencer. Vi har også foreslået, at der bliver skabt et fælles forum, f.eks. en hjemmeside, hvor erfaringer om inklusion bliver samlet. Foreløbig et projekt i GBS.
Inklusion må ikke kun være lærernes og skolernes projekt, der pludselig bliver ”glemt”, fordi der sættes nye dagsdordener. Vi skal sørge for, at opmærksomheden hos forældre og politikere forbliver intakt og gerne øges.

Arbejdsmiljø og inklusion hænger desværre alt for tæt sammen. Også derfor er vilkår for inklusion så vigtig! Arbejdsmiljøet strækker sig lige fra den dårlige akustik i klassen til følelsen af utilstrækkelighed hvis en lektion går skævt. Enkeltelementer som f.eks. dårlig akustik skal selvfølgelig løses.

Men arbejdsmiljøet er lærerens opfattelse af hele arbejdsopgaven.

Et helt ”gratis” tiltag, som kan være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er fokus på den såkaldte ”sociale kapital”. Social kapital går i sin enkelhed ud på, at tre afgørende faktorer skal være til sted på en arbejdsplads – en skole, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Hvis disse elementer er i spil på skolen, fastholdes og udbygges, er der masser af ”kapital”, social kapital at hente hos lærerne, til gavn for dem selv, for skolens arbejdsmiljø og dermed elevernes undervisning, sygefraværet og i sidste ende så også økonomien. Skolernes ledere har fremtrædende betydning for at fastholde og udbygge den sociale kapital.

Vi vil i den nærmeste fremtid sætte fokus på området, starte med en introduktion til TR’erne og foranstalte verdens mindste spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i løbet af foråret.

Lærernes arbejdstid og lærernes undervisningstid er igen genstand for offentlig bevågenhed. Tænk sig hvis andre faggruppers arbejde blev overvåget, debatteret, rejst tvivl om, udstillet, skoset og nedgjort på samme måde som lærernes. Det ville en smed, en læge eller en pædagog vist finde meget grænseoverskridende.
Men der er jo en grund til det! Eller flere!

Vi er mange, vi bruger en meget stor del af kommunernes budgetter, vi har et af samfundets vigtigste jobs, vi har ansvaret for de kommende generationers uddannelse og til dels sociale opdragelse og vi har ikke mindst efter manges opfattelse store privilegier. Denne opfattelse om tidlig fri, om lange ferier, om manglende forberedelse, om at læse avisen i timerne, om at drikke kaffe i frikvartererne, om at komme for sent til timerne, osv, osv., er baseret på meget gamle myter. Men de lever i bedste velgående. Så når KL, politikere og medier kan slippe af sted med hetzagtige påstande om os, er det nok et vilkår, vi har svært ved at slippe for. Vi skal selvfølgelig forsvare os, når urigtige påstande om undervisningsprocenter, mødevirksomhed og forberedelse dukker frem. Vi skal forsvare, at det er lærere der underviser. Også det bliver der jo sat spørgsmålstegn ved. I hvilke andre job er det ikke så vigtigt, om du har en uddannelse eller ej? Vi står vagt om, at det er lærere, og ikke andre faggrupper der underviser.

Det bedste forsvar vi kan skabe for os selv, er at tage det ansvar på os, at vi er de professionelle lærere. Vi har de faglige forudsætninger i skolens fag, for at kunne undervise. Vi har lært og vedligeholder de didaktiske og praktisk kompetencer, til at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen, og vi har de sociale kompetencer, der er helt nødvendige i samværet med eleverne, for at undervisningssituationen for hele klassen og for den enkelte elev kan blive optimal.

Jeg er glad for at vi nu har A08 i begge kommuner. Den er en god og bedre forudsætning end A05, for at arbejde i det professionelle råderum læreren skal kunne. Det er læreren, der i samarbejde med sit team og i dialog med sin ledelse skal tage ansvaret for at undervisningsopgaven skal løses.

Men A08 aftalerne er ingen sovepude for den enkelte lærer eller for os som kreds. Vi er hele tiden opmærksomme på de angreb, der kan komme på arbejdstidsaftalerne, og de tilkæmpede vilkår for arbejdsopgaverne vi har. Vi er også opmærksomme på de muligheder, der ligger i aftalerne for at forbedre vilkårene, men det er medlemmernes daglige brug af mulighederne i A08, der er det bedste forsvar for aftalen.

Vi går nu, som før omtalt ind i et analyse arbejde sammen med GBS kommune om aftalen. Den analyse kommer til at handle om tal. Sideløbende hermed vil vi sætte fokus på indholdet af lærerarbejdet. Der er ingen tvivl om, at vi som et led i kampen for de bedste arbejdsvilkår også befinder os i en værdikamp om lærerarbejdets indhold.
Denne værdikamp kan vi slet ikke klare som kreds uden jeres hjælp. Derfor håber vi på stor opbakning fra jeres og alle medlemmernes side, når og hvis vi byder ind med elementer i denne værdikamp, som vi skal have hjælp til. Det være sig undersøgelser, emner til drøftelse på faglig klub møder, offentlighed om opgaverne, deltagelse i avisartikler, arrangementer eller andre indsatser.

Det er min opfattelse, at vi også på dette område, står os bedst, hvis vi kan være med til at sætte dagsordenen og tage styringen. Det mener jeg, skal være kendetegnende for vores profession, hvad enten vi arbejder som kredsstyrelsesmedlemmer, eller har vores daglige virke blandt eleverne på skolen.

Jeg mener det er og forsat skal være kendetegnende for Lolland-Falsters Lærerforening, at vi ønsker at tage initiativer, sætte dagsordener og stille os derhen, hvor vi kan komme til at få indflydelse.

Vi ønsker at tage fat om problemstillingerne inden de overrumpler os, så vi kan være aktivt med i løsningerne.

Med disse ord overlader jeg min del af beretningen til generalforsamlingens behandling.