Kredsnyt november 2011
BUDGET
Kære kolleger
I kommunerne arbejdes der på at få lagt budget for 2012. Der arbejdes også på at få enderne til at hænge sammen i indeværende regnskabsår. Det kommer ikke som nogen overraskelse for politikere, embedsmænd og vi medarbejdere i skolerne, at det igen er svært, og at dagsordenen igen lyder på besparelser med mange forskellige begrundelser.
Her følger lidt om, hvordan vi i kredsstyrelsen ser på situationen:
Lolland Kommune.
Fra referatet af Børne- og Skoleudvalgets møde d. 1/9/2011 fremgår det, at udvalget har fundet besparelse for 48,5 millioner. kr. inden for hele udvalgsområdet, heraf berører 8,389 millioner skolerne direkte. De findes ved at spare 1,1 mio. på en reduktion af elever til segregerede tilbud samt 1,9 mio. på, at nuværende enkeltintegrerede elever henføres til gruppeintegrerede eller segregerede tilbud. Fald i elevtal på 70 elever skulle give en besparelse på 3,5 mio. og endelig har udvalget stadig en pulje fra skolestrukturen på 3,8 mio., hvoraf de 2 mio. anvendes til udviklingsprojekter og it, medens de 1,889 mio. spares væk.
Konsekvenserne af disse besparelser er, som det lakonisk anføres ”reduktion af personale”!!
Men vi kan også se andre konsekvenser: Det ser ud til, at det er økonomi, der styrer hvilket tilbud enkeltintegrerede elever skal have. Inklusion er til barnets bedste, siger Lolland Kommune. Hvad nu hvis det bedste for barnet er at være enkeltintegreret i en klasse?
Uharmonisk sammensatte grupper kan være, som vi har set af EVA rapporten og senest artiklerne i Folkeskolen, meget problematiske, både for de gruppeintegrerede og for klassen som helhed, men også for lærernes samlede arbejdsmiljø. Hvad man tror, man sparer på gyngerne, kan man også hurtigt tabe på karrusellerne i form af et så presset arbejdsmiljø, at lærere og pædagoger bliver syge af det i form af stress, udbrændthed og psykiske nedbrud. Herudover kan det afstedkomme problemer med indlæring og udvikling for de integrerede elever samt dårligere udbytte for resten af klassen.
Når kommunen skal spare 3,5 mio. på fald i elevtal, så kan det kun lade sig gøre ved at optimere klassedannelsen og dermed afskedige lærere. Men også det får - foruden afsked – mærkbare konsekvenser for eleverne og for skolerne. Klassekvotienterne bliver større, hvilket medfører mindre tid til den enkelte elev – sammenholdt med gruppeintegration – en rigtig giftig cocktail! På nogle afdelinger vil der kunne forekomme hul i klasserækken. Også det vil give pres på den enkelte lærers arbejdsmiljø.
Vi anerkender kommunens økonomiske problemer, men vi finder det forkert, at det igen er elever og lærere, der skal have forringede vilkår. Vi frygter også, at yderligere forringelser i folkeskolen fortsætter og øger flugten til de private skoler, der ikke er underlagt samme krav om besparelser og arbejdsmiljømæssigt meget belastende krav om inklusion og klasseoptimering.
Vi ser positivt på, at udvalget indleder en prioriteringsdebat om udfordringer og dilemmaer i forhold til udviklingen i elev prognoserne de kommende år.
Lolland-Falsters Lærerforening deltager gerne som kreds i alle positive løsninger på dilemmaerne, ligesom vi håber snarest at blive inddraget i drøftelser om eventuelle kommende nedlæggelse af stillinger og dermed afledte fyringer.
Vi vil især gerne drøfte hvorledes eventuelle afskedigelser kan undgås!
Guldborgsund Kommune.
I Guldborgsund er budget og økonomi situationen om muligt endnu mere kompliceret end i Lolland, som det fremgår af referatet fra Børne- og Undervisningsudvalgets referat 24/10.
Budget 2012, som er sendt til høring i MED organisationen indeholder forslag om besparelser på 6,216 mio., som bl.a. skal findes ved nedskæringer på konsulentfunktionen i Bysamlingen og en ½ stilling på it-området (serviceforringelse for lærerne). Herudover sker der rammebesparelser på CKR og i autisme klasserne, samt en rammebesparelse på ca. 100 kr. pr. elev – som staten har foreslået i optimering (f.eks. forsøg med elevplaner) men som ikke giver mindre arbejde for lærerne. Begge elementer vil sænke kvaliteten og tiden til eleverne og formodentlig skulle hentes ved at skære i personalet.
Der forventes også en nedgang i antallet af elever og dermed affødte klassereduktioner, hvilket kan medføre besparelser på 1,216 mio. i 2012 og 2,920 mio. i 2013. Disse besparelser opnås også ved nedlæggelse af lærerstillinger.
Når klasserne slås sammen stiger klassekvotienterne, hvad vi allerede har mærket i indeværende år, og det får betydning for lærernes arbejdsmiljø. Hertil kommer hele omlægningen af specialundervisningen og de øgede krav til inklusion, som vi kan imødese.
Så med stillingsnedlæggelser vil der ske et øget pres på den enkelte lærers arbejdsmiljø!
Udover disse besparelser i budget 2012, er der andre økonomiske udfordringer både i indeværende år, samt i 2012. Det kan kort forklares ved, at der af forskellige årsager, ikke er opnået de krævede besparelser på ændring af skolestrukturen. Der mangler 4,103 mio. i 2012 og der mangler herudover 5,785 mio. i 2011.
En stor del af disse besparelser i 2012 hentes ved at der på grund af faldende elevtal kan nedlægges 10 klasser! Oversat: nedlægges 10 – 15 stillinger!
En del af besparelsen i 2011 hentes ved skolestruktur, men restbeløbene foreslås hentet ved at tage 2,328 mio. fra overskuddet ved salg af Krogløvskolen.
Det er heraf den politiske uenighed i udvalget er opstået, som omtalt i Folketidende 26/10.
I budgetforliget 2012 er det aftalt, at en del provenuet fra salget af Krogløvskolen på 4 mio. skal bruges til et generelt kvalitetsløft på skoleområdet. Da beløbet er et éngangsbeløb, kan det evt. anvendes til IT, efteruddannelse eller andet. Men som det fremgår af det forrige, foreslås det, at en stor del af disse midler i stedet for kvalitetsforbedringer bruges til besparelser.
S og SF mener, ifølge Folketidende, at byrådet skal holde det, der er aftalt i budgetforliget.
Det er vi i kredsstyrelsen enige i, men hvor skal besparelserne så i stedet findes?
Hvis byrådet vælger ”bare” at lægge en besparelse på 2,328 mio. ud som en rammebesparelse på skolerne, vil det gøre store indhug i det allerede implementerede kvalitetsløft, skolestrukturen har affødt.
En yderligere rammebesparelse er lig med kvalitetsforringelser, og det vil helt sikkert blive i form af at nedlægge flere stillinger. Der er ikke andre steder at spare!
Det kan vi ikke være med til!
Hvordan er dette underskud egentlig opstået?
Læser man udvalgsreferatet igennem, kan man på side 5/61 se, at oprettelsen af privatskolen i Idestrup har kostet 2,5 mio. mere end budgetteret, p.gr. af større elevtilgang til privatskolen, og det er der selvsagt endnu ikke korrigeret for i folkeskolens budget for indeværende år!
Vi mener, at budgetforliget skal fastholdes, at de aftalte 4 mio. anvendes til det bebudede nødvendige kvalitetsløft.
Byrådet har truffet beslutningen om den nye skolestruktur. Byrådet har solgt skolen (for billigt)?
Disse beslutninger har affødt den ovennævnte ekstraudgift. Derfor må byrådet finde besparelsen uden for skolevæsenets budget.
Folkeskolens elever og lærere skal ikke betale yderligere til privatskolens drift!
Vi er i kontakt med undervisningsafdelingen i forhold til budget 2012’s konsekvenser for lærerne.
Venlig hilsen
Henrik Hansen
Formand


