Ekstraordinært TR-kommunemøde Guldborgsund
Fredag d. 6.1.12
Referat:
1. Reaktioner på skolerne over beskæftigelsessituationen
• Meget forskellige reaktioner fra resignation, ikke igen, chok, vrede og til at vi jo godt vidste at det ville komme, men måske ikke i den størrelsesorden og ikke allerede nu! Der var meget forskellige tal fra de enkelte skoler, om hvor mange man skulle af med, men den foreløbige opgørelse var omkring de 38, som vi jo alle håber, bliver mindre inden d. 2.2. Enkelte skoler gik i nul og en enkelt skal måske have 1ny. Men da der bliver set på det samlede skolevæsen kan tallene jo ændre sig meget på den enkelte skole.
2. Gennemgang af fratrædelsesaftaler, procesplan, afbødeforanstaltninger m.m.
• Der var spørgsmål til procesplan vedr. fælles information efter meddelelsen om afsked/forflyttelser d.2.2. om det skulle være lige umiddelbart efter: vi mener at man i det enkelte MED-udvalg kan finde ud af, hvorledes man gør det bedst på sin arbejdsplads.
• Hav opmærksomhed på at den enkelte som overvejer efterløn/pension som ikke lige passer på de aftaler, vi har indgået, kan forsøge at lave en individuel aftale med Carsten/skoleleder/Morten. Disse aftaler skal dog være udgiftsneutrale for kommunen.
• Prøv på skolerne at holde sammen og sige at dette er en arbejdsgiveropgave og ikke en opgave at vi skal gå ind i, hverken som TR eller kollega. Det kan blive svært at reparere på sår, der er opstået i den anledning efterfølgende.
• Spørgsmål om de kolleger der blev flyttet sidste år er fredet: nej alle er lige, det er kompetencer og behov på den enkelte skole der bestemmer.
• Spørgsmål om folk på orlov (uddannelse eller barsel) kan blive opsagt i orlovsperioden: det kan de ikke i orlovsperioden, da de slet ikke er med i denne omgang af afskedigelser på grund af arbejdsmangel.
• Vigtigt at vi som TR prøver at foreslå afbødeforanstaltninger, som KS er fremkommet med.
.
3. Idéer til afvikling af d. 2.2 på skolerne
• Enighed om at denne dag ikke skulle være så omfattende som sidste år, men en svær dag under alle omstændigheder. Flere kunne benytte erfaringer fra sidste gang om, hvad man ikke skulle gøre.
• Forslag om at der bliver sendt besked til de berørte over intra tidlig om morgenen d. 2.2.om at møde på skolen til aftalt tid. Her vil der være beredskab af TR og AMR og der vil være sørget for vikardækning for den enkelte
• Forslag om at alle får en kuvert i deres dueslag denne morgen, men med forskellige beskeder: du kan passe dine timer eller du skal til møde med lederen kl…..
• Forslag om at alle mødtes om morgenen og nogle blev så tilbage for at gå til samtale med lederen.
• Nogle ønskede at man skulle samles efterfølgende for at støtte de berørte
• Der er fordele og ulemper ved alle, men man må i sit MED-udvalg prøve at finde den måde man finder bedst egnet på sit lærerværelse.
• Kredskontoret er åbent d.2.2. for afskedigede og forflyttede, hvis den enkelte har behov. D. 6.2. bliver der afholdt møde for de afskedigede på kredskontoret. De vil få indkaldelse fra kredskontoret.
4. Evt.
• intet
Referent
Ann Hagbarth


